Turen går til Berlin

Uanset om din tur til Berlin er en enkelt weekendtur med veninderne, en uge med familien eller om du går med tanker om at flytte til Berlin, kan du læse med her for inspiration til at udnytte tiden i Berlin.

Berlin efter Berlinmurens fald

Berlin byder på et hav af seværdigheder af kulturel og historisk betydning. Derfor kan man sagtens finde seværdigheder nok at opleve til en ferie i Berlin, eller hvis man flytter til Berlin – og gerne vil være turist i egen by.

Mange vil mene, at man bør lægge vejen forbi Brandenburger Tor, når man befinder sig i Berlin. Brandenburger Tor fungerede som byport mellem Øst- og Vestberlin. Efter Berlinmurens fald i 1989 er denne byport blevet et symbol på genforeningen af Tyskland.
Er man interesseret i denne historiske del af Tyskland, bør man også besøge de steder, hvor Berlinmuren stadig er til. Det er spændende at opleve elementer fra en tid, der ligger så langt fra, hvad vi kender i dag. Mange har gennem nyheder eller historie fået kendskab til Berlin før og efter murens fald, hvorfor det kan være spændende at opleve dele af muren. Man kan bl.a. finde noget af Berlinmuren bevaret på East side Gallery.
Er det tyske sprog frisk i erindringen, kan man se klippet herunder, som omhandler Berlinmurens fald.

Udsyn over byen

En anden seværdighed i Berlin, er Rigsdagen. Rigsdagen er det tyske parlament, som oprindeligt er opført helt tilbage i 1894. Med tiden har Rigsdagen været gennem en ombygning, hvor bl.a. den store glaskuppel kom til i 1999. Glaskuppelen har udsigt over Berlin, og kuglen tilfører Rigsdagen en helt særlig stemning.

Ønsker man at se Berlin oppefra, kan man besøge Fjernsynstårnet. Det er blevet bygget i 1969 af det tidligere DDR, og det befinder sig på Alexanderplatz. I Fjernsynstårnets kuppel, kan man spise på en restaurant, mens man har perfekt udsyn fra 200 meters højde.

Unter den Linden

Når man besøger Brandenburger Tor, kan man med fordel lægge vejen fordi boulevarden Unter den Linden, som strækker sig på næsten to kilometer. Unter den Linden er med sine to rækker træer langs boulevarden, ideel til at få taget det næste profilbillede eller mindeværdige gruppebilleder.

Tager man til Berlin, kan man altså vælge mellem et hav af begivenheder. Man kan med fordel anskaffe sig en bog ala ”Turen går til Berlin”, så man kan læse om de forskellige begivenheder, Berlin har at byde på. Dermed kan man se, hvad der ligger i samme område, så man kan planlægge sine sightseeing-dage efter dette. Ydermere kan man udvælge de begivenheder, man allermest har lyst til at opleve, ud fra ens ønske om kultur og historiske seværdigheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *